Sporingsopsætning
Når du klikker på ”indsigter” på både Facebook, Instagram og LinkedIn så finder du alt muligt guf om demografien på dine følgere. Både generelt og på dine specifikke opslag. Mums! Lige til at lære, hvem de er og hvor de bor – HURRA!
Men det kan blive endnu bedre.
Hvis du sørger for at dine kampagner på dine social media kanaler hænger sammen som med en kædelås med din hjemmeside. Det giver dig mulighed for endnu mere viden, der kan hjælpe dig til både at gøre dit content og dine kampagner endnu mere effektfulde.
Det kræver tre steps:
- Du skal have lavet en kampagne på SoMe
- Du skal have indlagt en sporing på din hjemmeside – en såkaldt pixel fra de kanaler, du anvender.
- De mål, du naturligvis allerede har sat dig for, da du lavede kampagnen på SoMe skal følges til dørs på hjemmesiden i backenden.
Der er mange flere ting vi kan måle på, for at få indsigt i om de brugere, som kommer fra SoMe gør det vi gerne vil have dem til.
Din hjemmeside er et værdifuldt værktøj
I forbindelse med sporingsopsætning hjælper vi med at sætte mål op for din kampagne både på social media og på din hjemmeside. Den feedback du får på kampagnen handler om, hvad kunderne gør fra social media og over på din hjemmeside. Her kan vi se, hvordan brugernes adfærd er, (de som klikker videre fra social media til din hjemmeside) om de tilmelder sig nyhedsbrevet eller kigger på andre produkter/ydelser end det, du har kørt kampagne på.
Med andre ord: Her kan du efterfølgende selv både måle på indsatser, engagement og effekt (hvor meget af dine indsatser og det engagement du opnår, konverterer du til omsætning?)
Sporingsopsætning kræver, at vi får adgang til din cms-backend, Google Analytics og indlægger pixels fra dine social media kanaler + evt. Tag Manager.